|
|
Groningen,
den 1. juni 2005
1.
rejsebrev fra Cassiopeia
En
måned er gået. Ja, det er utrolig som tiden går. Vi havde en uge i Ebeltoft,
hvor vi fik lavet flere småting på båden. Fredag aften fik vi besøg af de
tidligere ejere af Cassiopeia, Jane og Hans Hostrup Nielsen, samt den ene af døtrene
Helle, som sejlede båden jorden rundt i 1994-96.Den ældste af pigerne Hanne,
var desværre forhindret. Det blev til nogle dejlige timer sammen, og familien
fik mulighed for af klappe Cassiopeia en sidste gang og ønske den og besætning
en god tur.
Efter en lige så overvældende
afsked i Ebeltoft som i Karrebæksminde, kunne vi vende næsen sydover. Efter 28
timer, hvor vi havde alle former for godt og dårligt vejr, og som gav Mona sine
første 6 timer med søsyge, kunne vi ankre op i Grossenbroder Binnensee. Godt
trætte blev køjerne hurtigt fundet. Jeg mindes ikke, tidligere at have sovet
10 timer i træk uden at vågne ind i mellem.
På turen videre til
Neustadt, blev aftensmaden hevet indenbords. 2 flotte store hornfisk, som var
alt rigeligt til 2. Herligt med friskfanget fisk. Og så var det jo gratis, lige
hvad et langtursbudget er glad for.
I Neustadt fik vi handlet ind
til at lave bukke til at lægge masten på, og vi var så heldige, at på selve
havnen lå et bjerg af bildæk, som vi fik lov at få 8 stk. af. Det med at
bruge bildæk som fendere, erfarede vi var en rigtig god ide på vores tidligere
tur på floder og kanaler.
Vi er nu allerede i gang med
at finde og bruge de gratis muligheder for overnatning, derfor sejlede vi fra
Neustadt først på aftenen med kurs mod Lübeck. Kl. 01.00 kaster vi anker,
blot 8 km fra Sejlklubben SSV i Lübeck.
Det er blevet fredag den 20.
maj, og det bliver en rigtig travl dag. Masten skal tages af. Bukke til at lægge
den på, skal laves og passes til og masten skal være lagt på stativet igen
inden dagen er omme. Alt går dog planmæssigt, om end det tager lidt længere
tid at lave bukkene end beregnet, så havnefogeden må vente på at vi bliver færdige
inden han kan styrer kranen og masten kommer på plads. Heldig vis passer
bukkene perfekt, og efter at have monteret wirerne og spændt dem op med
vanteskruer, ligger masten lige så fast og stabilt, som havde den stået på dækket.
Nu kunne bommen med storsejl, spilerstager, sallingshorn, vanter og stag m.m.
surres til masten, så det ikke kommer i vejen og sådan fylder det jo også
mindst. Vi er nu klar til kanal og flodsejlads.
Turen ad Elbe-Lübeck-Kanal,
Elbe-Seitenkanal, Mittellandkanal til Dortmund-Ems-Kanal har vi jo gjort før, så
denne strækning skulle bare sejles igennem. Det bliver den dog ikke mindre
kedelig af. Lange lige strækningerne, hvor det ville have været godt om
autopiloten kunne bruges. Men der er for meget der påvirker kompasset, så der
skal stå en ved roret hele tiden.
Vi fik så igen mulighed for
at få lavet et par småting, som gør hverdagen lettere. Bl.a. blev vores
brusebad monteret. Et stykke lægte, monteret vinkelret bagud ud fra toppen af
targetbøjlen, hvorpå der er monteret et stykke tov for enden, som løber
gennem violinblokken med frølår fra bomnedhalet. Nu kan bruseposen,
når den er fyldt, let hejses op og låses fast. Stående på
badeplatformen får vi nu det dejligste brusebad man kan tænke sig - når
ellers solen vil varme vandet tilstrækkeligt. Ja, Peter, vores opfindelse og
dit flotte arbejde med targetbøjlen får efterhånden flere og flere
funktioner. Ikke ringe - vel? Der blev også sat flere kroge op her og der.
Bl.a. til frugtnettet. En uundværlig ting. Nu ligger div. grøntsager ikke og
flyder på køkkenboret længere. Mona fik pakket vores fine gamle symaskine,
som er sponsoreret af Margit og Jens, ud, og der blev syet poser til gummibåd
og tovværk i stor stil. Efter hånden, som Mona fik kigget maskinens
instruktionsbog igennem, og fik fundet ud af hvad den egentlig kunne, blev hun
mere og mere glad, og forstod nu også hvorfor vi altid har hørt, at når man
skal på langtur, er det en god ting at have i rigtig gammel symaskine med om
bord.
Der er ikke mange muligheder
for at ligge gratis på strækningen fra Mittellandkanalen og ud mod floden Ems.
Selv om der i den gamle havn i Lingen stod, at det kun var for erhversbåde,
mente vi nok at det gik an at ligge der. Det var jo weekend, og det så ikke ud
til, at havnen egentlig blev benyttet erhvervsmæssigt mere. Vi lå der da også
hele weekenden uden problemer, men mandag morgen fik vi besøg af politiet, som
lige ville høre hvor lang tid vi havde tænkt os at blive liggende. Mona var
hurtig – sagde en halv time. Vi havde fået 2 gratis overnatninger og en
tilfreds betjent ønskede os en fortsat god tur.
Nu ligger vi så i Groningen
i Holland. Turen i tidevandsområdet gik problemfrit. Med strømmen på ca. 5
km/time i gennemsnit gik det bare der ud af. Strømsøerne i det åbne farvand
kunne vi dog godt have undværet. Men vi fik bekræftet, at vores mast ligger
fast og ikke ”går” nogen steder, og at vores fenderdæk overtrukket med
affaldssække kan holde sig flydende længe nok, til at vi kan nå at bjerge dem
inden de går til bunds. Vi tabte nemlig en, så vi fik lige trænet lidt mand
over bord manøvre en ekstra gang.
Jeg vil slutte dette brev med
at konstatere, at det er slemt -, men godt at kunne savne ligesom det er godt at
have noget at se frem og glæde sig til.
Mange sejlerhilsner
Mona og Ivan
|
|
